1. Koralle læber
Selvom vi elsker et naturlig no-makeup makeup look, er dette bud på den naturlige trend en fantastisk måde at bringe friske kinder og koralle læber ind i påsken. Det er den perfekte balance mellem et naturligt og farverigt udtryk, der er perfekt til påskefrokosten!
Dette look er indbegrebet af påske, og så er den desuden supernem at genskabe! Start med at lægge en frisk og let ansigtsmakeup. Markér dine bryn med en brynpen, og børst dem med en bryngelé, så du skaber en illusion af mere fyldige og naturlige bryn. Brug derefter en lysebrun øjenskygge på hele øjenlåget og blend den op til globelinjen. Brug samme øjenskygge til at indramme øjet ved at lægge en smule under øjet. Påfør et let lag Supreme Lash Mascara for at definere og give lidt volumen. For at sætte det helt perfekte præg på makeuppen, skal du finde din rosenfarvet blush frem. Et af forårets største makeup trends er især blush contouring. Påfør derfor blushen på kinderne, tindingerne og øjnene for at skabe et friskt og varmt udtryk. Koralle læber er den perfekte måde at indlede påsken på, uden at looket går hen og bliver for sprudlende. Afslut derfor med en koralfarvet læbestift, der binder hele looket sammen.
Er du nysgerrig efter at vide, hvilke makeup trends der hitter her i foråret 2022? Så klik her.
2. Det ultimative påske-look
Hvis et skift i sæsoner er din foretrukne undskyldning til at eksperimentere med farverige makeup looks, skal du helt sikkert fremtrylle dette dramatiske look – for dette gule smokey eye look er bestemt værd at afprøve derhjemme! Ingen påske uden gul. Kombinationen af den gule og sorte øjenskygge vil give et legende, men alligevel sofistikeret udtryk, der ikke vil gå ubemærket hen. Så vil du stjæle lampelyset til påskefrokosten, så vil denne øjenskygge helt sikkert lysne op!
Er denne lidt mere modige makeup noget for dig, så find din øjenskyggepalette frem og læg en gul smokey eye og påfør et par Monroe vipper. Kombinationen af øjenskyggen og vipperne vil helt sikkert give et varigt indtryk og et mindeværdigt øjeblik! Denne palette Art Library It's Designer fra MAC er perfekt til formålet, da den består af 12 intenst pigmenterede pudderøjenskygger i glødende nuancer. Sørg for at påføre den sorte farve i globelinje og en smule under øjet for at skabe den dramatiske dimension.
Til dette gule smokey eye look er Monroe det perfekte match, eftersom vipperne giver et smukt cat-eye udtryk. Med dens ekstra volumen og gradvise længde, er Monroe den ultimative vippe til at give dette look en elegant, velovervejet finish. Brug derefter en rosa blush på kindbenet, der giver en fornemmelse af vindfriske kinder. Afslut med koralle, glossy læber, som ikke kun giver en lækker glans, men samtidig skaber det perfekte ’pop of color’ - der hylder påsketiden på bedste vis!
3. Det naturlige påske-look
En påskefrokost makeup behøver nødvendigvis ikke være iøjnefaldende eller farverig. Så er du på udkig efter et perfekt no-makeup makeup look, så vil du helt sikkert falde for dette elegante og stilsikre look!
Læg din sædvanelige ansigtsmakeup for at skabe en fejlfri base. For at få lidt farve tilbage i ansigtet, kan du med fordel påføre en smule bronzer uden shimmer langs kindbindene. Dog skal du undgå at konturere ansigtet eller bruge blush, da det er de flirtende øjne, som er i fokus. Påfør derfor en hvid eyeliner på den våde kant ved de nederste vipper. En hvid eyeliner vil få dine øjne til at syne større samtidig med, at det åbner øjet. Denne liner GOSH Kohl/ Eye Liner er perfekt til den våde kant, da den er utrolig nem og blød at arbejde med.
Løfte looket og skab et naturligt og klassisk udtryk ved at påføre vores vippelim i hvid og vores splinternye vipper, Short & Sweet. Vores vippelim er et must, da den både skåner dine naturlige og falske vipper. Desuden tørrer den ind gennemsigt, hvilket giver et langt mere naturligt udtryk. Short & Sweet er en ny naturlig vippe i vores Nude Lash Collection. Vipperne skal hverken måles eller trimmes med saksen, da båndet på vipperne allerede passer til dine øjne. Med Short & Sweet skaber du illusionen af at være velsignet med fyldige, fjerlette vipper fra naturens side af – derfor sætter vipperne det perfekte præg til et stilsikkert, naturligt påskefrokost look!
Påfør derefter denne smukke læbestift fra Mac i farven Taupe for at give et fyldigt men naturligt udtryk. Læbestiften har en mat finish, der giver de fineste nude læber.
4. Elegante læber
Enhver højtid byder altid velkommen til de bløde, røde læber. Du kan derfor aldrig gå helt galt i byen, hvis du fejrer et af årets højtider med røde læber! Skab et friskt statement look med røde læber, highlighter og sort mascara, som kun kan give dig ’festlige vibes’.
Du kan genskabe dette glamourøse look ved at lægge en flot highlighter, der fremhæver dine bedste ’features’ og giver en illusion af en sund og lysende hud. Og for at imødekomme det elegante udtryk og give lidt intensitet til øjet, skal du påføre Supreme Lash Mascara i sort.
Elegante læber er altid en sikker vinder til påskefrokosten. Som prikken over i’et skal du derfor finde din yndlingsrøde læbestift frem. Start dog med at optegne din læbekant med en lipliner, som har samme farve som din læbestift, for at sikre et knivskarpt udtryk. Har du endnu ikke fundet dig en favorit rød læbestift, så er denne Joli Rouge Lipstick 742 fra Clarins perfekt til anledningen! Læbestiften giver bløde, smidige læber og har en holdbar farve, så du sikrer dig, at farven sidder både dag og nat.
Denne kombination af en lysende hud og røde læber er ikke kun sofistikeret og feminint, men også en sand makeupklassiker!