Spring til hovedindhold
Gratis fragt ved køb over 400,-⎪Levering: 1-3 hverdage

Brænder du for digital markedsføring, trives med mange forskellige arbejdsopgaver og har flair for det kreative? Så har vi den perfekte stilling til dig hos DUFFBEAUTY.

Som vores nye SoMe og marketing specialist vil du spille en central rolle i vores markedsføringsindsats og være med til at styrke virksomhedens position i skønhedsbranchen på tværs af markeder.

Du vil få et stort ansvar, samt indflydelse på vores marketingstrategi i tæt dialog med vores team og bureauer. Du skal trives med at have mange bolde i luften, bevare et bredt overblik og kunne eksekvere på opgaver selvstændigt. Vi forventer at du følger med i tendenser og trends, samt at du ligesom os er passioneret for dit arbejde, og ikke mindst beauty branchen. Desuden skal du have en god visuel forståelse og erfaring med content marketing. Du skal være drevet, af at skabe resultater så vi sammen kan få virksomheden til at nå nye højder.

DUFFBEAUTY er en virksomhed med fart på og i konstant udvikling. Vi forhandles hos mere end 400 forhandlere i Danmark, Norge og Sverige, og har store ambitioner for at komme bredere ud i disse lande. Vi er en mindre virksomhed hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og du skal derfor være indstillet på alsidige opgaver og tæt samarbejde mellem de øvrige i teamet.  Du vil blive del af et dynamisk, passioneret og ambitionsfyldt arbejdsmiljø, hvor vi går op i at arbejdspladsen skal være sjov og spændende. Vi er et team på 10.

Udpluk af arbejdsopgaver:

  • Udarbejde en strategisk plan for vores marketing
  • Planlægge og klargøre kampagner på tværs af platforme
  • Eksekvere på kampagnerne.
  • Lave samarbejder.
  • Månedligt måle på effekten af vores marketingsindsats
  • Sikre at det visuelle udtryk stemmer overens med vores brand
  • Tekstforfatning på tværs af kanaler
  • Opdatere og vedligeholde vores imagebank
  • Producere og redigere content til sociale medier
  • Deltage i live events med vores SoMe manager
  • Udarbejde B2B materiale, såsom briefs til vores forhandlere

Vi forventer, at du,

  • Har en relevant marketingsuddannelse
  • Har minimum 2-3 års erhvervserfaring fra lign. stilling, bureau eller andet
  • Har teknisk flair og kan nemt sætte dig ind i digitale systemer/programmer
  • Kan motivere dig selv, arbejde struktureret og tage initiativ til nye idéer
  • Er resultatorienteret, og kan stå på mål for det du laver
  • Kan opsætte og udarbejde grafiske opgaver
  • Har kendskab til foto-redigerings programmer, såsom Canva
  • Behersker dansk og engelsk flydende, både mundtligt og skriftligt
  • Forstår og har fingeren på pulsen ift. digital marketing
  • Er arbejdsom og ikke bange for at gå til opgaverne og få dem løst


Vi kan tilbyde en spændende stilling i en dynamisk virksomhed med gode muligheder for personlig og faglige udvikling. Du vil blive en del af et dedikeret team og have store indflydelse på virksomheds marketing- og PR-aktiviteter.

Stillingen er enten 20-25 timer eller fuldtid og du vil have din daglige gang på vores kontor i København V.
Løn efter kvalifikationer.

Lyder dette job som noget for dig? Send ansøgning og CV til Nadia Jun på mail naju@duffbeauty.com

Din kurv

Du er kun 400 DKK DKK væk fra gratis fragt!

Yay! Du har opnået gratis fragt.

Din indkøbskurv er i øjeblikket tom.
Klik her for at fortsætte med at shoppe.
Tak, fordi du kontakter os! Vi vender snart tilbage til dig. Tak for din tilmeldning 💖 Tak! Vi giver dig besked, når varen er tilbage på lager! Det maksimale antal varer er allerede tilføjet Der er kun én vare tilbage at lægge i indkøbskurven Der er kun [num_items] varer tilbage at lægge i kurven