SoMe & Community Manager

Stilling: Fuldtid - 37 t
Fysisk tilstedeværelse på vores kontor i København
Tiltrædelse snarest muligt

 

Har du evnen til at kombinere kreativitet og strategi, samt brænder for sociale medier og er en stærk analytiker?

Hos DUFFBEAUTY søger vi en passioneret og dygtig SoMe & Community Manager til at tage ansvar og løfte vores sociale medier og community til næste niveau.

For at lykkes i stillingen skal du have en omfattende forståelse af sociale medier, være kreativt-tænkende samt kunne tillære dig en dyb viden om vores produkter og en skarp indsigt i kundernes og seernes adfærd.

Vi søger en kandidat, der deler vores lidenskab for skønhed og har ekspertisen til at levere enestående kundeoplevelser online såvel som offline i form af kundeevents. Du skal altså foruden at skabe en rød tråd på de sociale medier også kunne udtænke, planlægge samt eksekvere events.

Hvis du kan bringe disse færdigheder og engagement til vores hold, vil du passe perfekt ind hos DUFFBEAUTY.

 

Dine ansvarsområder:

  • Stategiudvikling: Udvikling og implementering af social mediestrategi, der er afstemt med vores mål og målgruppe. 
  • Visionær historiefortæller: Skabe, udvælge og administrering af al indhold, herunder billeder, video og tekst.  
  • Analyse og rapportering: Analyse over udgivet indhold samt strategi for at sikre effektiviteten rapporteres regelmæssigt.
  • Trends og konkurrentanalyser: Spotte nyeste trends og tendenser inden for sociale medier, digitale teknologier og forbrugeradfærd. 
  • Kampagne samarbejde: Arbejd tæt sammen med kampagne-teamet for at opnå et stærkt kampagne budskab.
  • Community opbygning: Skabe engagerende indhold, der taler direkte til vores målgruppe og bidrager til at styrke og løfte vores community.

Kvalifikationer:

  • 1-2 års erfaring inden for marketing og kommunikation og gerne inden for lignende stilling
  • Du kan tænke strategisk, er proaktiv og nemt kan omsætte idé til handling
  • Du besidder stærke analytiske evner og trives i at nørde udsendelser og tendenser
  • Du kan strukturere og planlægge dig ud af det meste
  • Du er kreativt-tænkende og er dygtig til visuel kommunikation
  • Du har en flair for video samt billed redigering
  • Du er flydende i engelsk og dansk
  • Du har en fremragende skriftlig og mundtlig kommunikationsevne
  • Evnen til at arbejde fleksibelt selvstændigt og i team
  • Du har en kærlighed til skønhed og sociale medier

 

Det tilbyder vi:

  • En spændende mulighed for at arbejde inden for en hurtigt voksende scale up inden for skønhedsindustrien
  • Mulighed for at være en central del af vores kreative proces og bidrage til vores brands vækst
  • Løbende læring og professionel udvikling inden for marketing, kommunikation og skønhedsindustrien
  • Mulighed for at arbejde på tværs af forskellige platforme og projekter for at udvikle dine færdigheder
  • En positiv og støttende arbejdskultur, der fremmer kreativitet og teamwork

 

      

    Har ovenstående fanget din interesse?

    Hvis du deler vores lidenskab og er klar til at tage ansvar for vores tilstedeværelse på de sociale medier samt løfte det til næste niveau, så send os din motiveret ansøgning og CV til Neda på mail neme@duffbeauty.com med emnelinjen ”DUFFBEAUTY SoMe”.

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Hvem er DUFFBEAUTY?

    DUFFBEAUTY er en dynamisk og hurtigt voksende virksomhed skabt af kvinder til kvinder. Vi brænder for at skabe unikke skønhedsprodukter, der booster selvkærligheden og giver kvinder selvtillid. DUFFBEAUTY er ikke kun en forretning, der sælger lækre produkter, men et community og fællesskab, hvor fantastiske kvinder kan dele erfaringer, skønhedstips og personlige historier.