1. Fjern neglelak
Har du neglelak på eller lidt rester af neglelak tilbage, er det en god idé at starte med at fjerne det med en neglelakfjerner, inden du går i gang med din manicure eller falske press-on negle. Vask dine hænder efter du har fjernet neglelakken, så du fjerner eventuelle rester fra vatrondellen og acetonen.
2. Fugt neglene
Du kan med fordel skippe dette trin, i forhold til at bruge plejende produkter, hvis du gerne vil bruge press-on negle, da dine negle skal være helt tørre og fri for olier. Ellers kan du pleje og fugte dine negle dagen før, du ønsker at bruge falske press-on negle.
Men ønsker du derimod at bruge neglelak, eller blot at pleje neglene, er det vigtigt at holde dem fugtige. Negle har det nemlig ved at tørre ud ligesom håret - derfor har dine negle og hænder brug for pleje. Du kan med fordel finde en skål frem og ligger dine hænder i blød i nogle få minutter - det hjælper med at blødgøre neglebåndene, hvilket gør det nemmere at skubbe dem tilbage, desuden bliver neglene også lettere at file. Derefter kan du bruge en scrub til at fjerne døde hudceller, som vil efterlade hænder og negle bløde og rene. Du kan afslutte med en lækker håndcreme for at give ekstra pleje.
3. Fil dine negle
Efter du har eksfolieret dine negle og fjernet neglelak, bliver det nemmere for dig at file neglene til den ønskede form og længde. Det er vigtigt at huske på, at du filer dine negle i én retning. Undgå derfor at file frem og tilbage på neglen.
Når du filer dine negle i en frem og tilbage bevægelse, så risikerer du at ødelægge de fine negleplader – og det er ikke sundt for neglene, da de vil skille og flosse. Et godt tip er derfor at file udefra og ind mod midten af neglen, og husk at løfte filen fra neglen hver gang.
4. Buf dine negle
For at give dine negle en fin glans, skal du bruge en neglebuffer. En buffer vil efterlade neglene med et skinnende udtryk ved at fjerne riller og ujævnheder på overfladen. Dette trin er især vigtigt, hvis du ønsker at bruge falske press-on negle, da du sikrer, at limen vil fordele sig jævnt, så de falske negle holder længere. Ønsker du blot at bruge neglelak, så er en buffer perfekt til at give en smule glans og ensartethed, så de ser velplejede og pæne ud.
Har du en buffer, der har flere sider, skal du bruge den grove side først, og derefter afslutte med den finere side for at få et blankt udtryk. Husk at fjerne støv og olierester på overfladen af neglen med en neglelakfjerner eller ved en tur under håndvasken, inden du går i gang med den store manicure omgang.
5. Fjern eller skub neglebånd
Om du ønsker at lakere dine negle eller bruge falske press-on negle, opnår du altid det pæneste resultat ved enten at fjerne eller skubbe dine neglebånd. Du kan bruge en neglebåndsskubber til at skubbe neglebåndene tilbage, hvilket får neglene til at se flottere og længere ud. Her skal du bruge den spidse ende af neglebåndskubber til at skubbe båndene tilbage.
Har du ikke en neglebåndsskubber, kan du også bruge en neglebåndsklipper eller neglebåndskniv til at fjerne båndene helt. En neglebåndsklipper eller neglebåndskniv vil fjerne den hårde og løse hudflige, så dine negle ser længere og velplejede ud.
6. Påfør press-on negle eller neglelak
Efter du har været hele manicure-rutinen igennem, er du endelig nået til den sjove del, hvor du kan give dig i kast med farverige neglelakker eller smukke press-on negle. Dine negle er både grundigt velplejet og preppet til enhver ønsket manicure.
Er du ikke humør til at bruge neglelak, eller vil du gerne gøre lidt ekstra ud af dine negle? Så kan du rykke oplevelsen af flotte salonnegle hjem med vores nye kollektion af trendy, smukke og falske press-on negle. En press-on manicure er et perfekt alternativ, da vores manicuresæt indeholder alt det, du skal bruge for nemt og hurtigt at kunne lave en salonlignende manicure selv. Kollektionen er designet ud fra de største negletrends i øjeblikket, hvor du kan vælge mellem flere forskellige negledesigns og fire forskellige former og længder. På den måde kan du vælge lige dét salonlignende udtryk på dine falske negle, som du ønsker. Kig med her, og bliv inspireret af vores smukke udvalg af falske og genanvendelige press-on negle (som btw kan genanvendes igen og igen, og holder op til 3 uger), som passer til enhver smag og anledning!
Pssst... Alle DUFFBEAUTYs falske press-on negle er begyndervenlige, så alle kan lave en smuk og nem manicure med vores falske negle!