Strip lashes

Ny lancering: Sådan skaber du fire nude makeuplooks med Nude Lash Collection

nudecollection
Hos DUFF kan falske vipper altid løfte humøret - og fuldende ethvert look! Vi har derfor designet fire nye vipper i vores Nude Lash Collection, som alle er perfekte til at skabe et naturligt såvel som et medium glam vippelook.

Er du også faldet over den nye kollektion men mangler måske inspiration til makeup, der matcher vippernes designs? Så kig med her. For vores Nude Lash Collection byder på unikke designs, som vil gøre din makeup-rutine en tand nemmere. For udover at vipperne er lige så behagelige og simple at påføre, så har vi faktisk skåret et trin af i påsætningen. Med vores Nude Lash Collection behøver du hverken at måle eller trimme vipperne med saksen, så længden på båndet passer til dine øje – vi har nemlig allerede gjort arbejdet for dig. Just glue and you’re ready to go!

Læs med her og bliv inspireret til, hvordan du kan fremtrylle fire smukke makeuplooks med fire af vores nye vipper.

1. Short & Sweet

Når det kommer til at skabe et naturligt og elegant look, ligger finten i at bevæge sig i de nude nuancer. Dette look er det perfekte eksempel på, at selvom du ønsker et naturligt look, så behøver du nødvendigvis ikke at holde dig fra shimmer, falske øjenvipper eller winged-eyeliner!  

Start med at lægge en frisk og let ansigtsmakeup. Brug en fed creme, dæk urenheder og mørke rander med en concealer. Hvis det er nødvendigt, kan du med fordel påføre pudder på T-zonen. Udjævn dine bryn med en brynpen, og børst dem med en bryngelé, så du skaber en illusion af mere fyldige bryn. Markér det yderste af globelinjen og vippekanten under øjet med en mat nude øjenskygge. Påfør derefter en gylden, shimmer-øjenskygge på hele øjenlåget for at give dine øjne et legende, iøjnefaldende udtryk – sørg dog for at holde dig i de samme, rolige farvenuancer.

For at løfte looket og gøre det en tand mere elegant, kan du lave en winged-eyeliner med Master Stamp & Stroke lineren i sort 12mm. Til dette naturlige look er vores splinternye Short & Sweet det perfekte match. Vipperne tilføjer nemlig en diskret volumen, og indrammer øjnene naturligt. Med Short & Sweet skaber du illusionen af at være velsignet med fyldige, fjerlette vipper fra naturens side af! Afslut looket med et par strøg af en rosenfarvet blush på æblekinderne, og dup en lys rosa læbestift på læberne.

Se hvordan du laver en perfekt winged-eyeliner her.

2. No Drama

Selvom vi elsker et traditionelt smokey-eye look, er dette bud på denne klassiske øjenmakeup en fantastisk måde at bringe smokey-eye og fyldige vipper ind i hverdagen. Det er den perfekte balance mellem farve og definition, der er flatterende for både dag og nat, som desuden er supernem at genskabe.

Læg din sædvanelige ansigtsmakeup, og giv din hud et naturligt solkysset udtryk ved at lægge din bronzer langs kæbelinjen, i kanten af din hårgrænse og lidt hen over næse og hage. Det er ikke nødvendigt med blush, da looket i stedet skal skabe et varmt og glødende udtryk. Find din yndlings nude øjenskyggepalette frem og læg en naturlig smokey-eye i de brunlige nuancer.

Som prikken over i’et er vores nye vippe No Drama den oplagte mulighed for at tilføje lidt drama – men uden at det bliver overdøvende for resten af looket! No Drama skaber nemlig et diskret cat-eye look, som giver øjnene et naturligt, fjerlet løft. Denne vippe er en absolut favorit, hvis du ønsker at tilføje lidt ekstra længde og volumen, uden at udtrykket bliver for dramatisk. Afslut med en mat nude læbestift for at binde hele looket sammen.

3. Just A Hint

Hvis du vil gå all-in på det flirtende cat-eye look, så vil du helt sikkert falde pladask for kombinationen af Just A Hint med Master Stamp & Stroke lineren!

Dette dramatiske men elegante look er lige så let at genskabe, som det ser ud – især hvis allerede har vores Master Stamp & Stroke liner i makeup-pungen! Markér globelinjen med en mørkebrun øjenskygge, og brug Master Stamp & Stroke lineren i sort 12mm. til at lave en perfekt winged eyeliner. Just A Hint vippen er perfekt til at fuldende looket, da den skaber et naturligt udtryk ved at tilføje gradvist ekstra volumen og længde ud imod den yderste vippekant. Just A Hint giver en smuk og naturtro cat-eye effekt, der gør den til en sikker vinder, når det kommer til at udleve cat-eye drømmen!

For at holde hele looket i balancen, kan du komplimentere dine dybe, dramatiske øjne med en let og naturlig læbestift.

4. Doll-Like

Iøjnefaldende læber og glamourøse øjne er nøglen til et elegant look, som helt sikkert ikke vil gå ubemærket hen. For sammensætningen af de stilrene øjne og de klassiske læber gør, at du til enhver anledning vil stjæle rampelystet! Uanset om du er til de dybe røde læber eller de dramatiske øjne, eller endda kombinationen af begge, så er dette look en stilsikker vinder.

Efter du har lagt din ansigtsmakeup, skal du påføre en gylden highlighter, som vil give en iøjnefaldende glød og skabe en illusion af shine og friskhed til huden. Brug en mindre børste til at påføre highlighteren på dine kindben, næseryg og amorbue, som er de steder, som sollyset normalt vil fange. Sørg for at blende godt for et fejlfri udtryk.

Find derefter din øjenskyggepalette frem og kast dig over de brunlige champagnenuancer. Brune, gyldne champagnefarver er prikken over i’et, når det kommer til at pifte det elegante look lidt op. Start med at bruge en lys øjenskygge på hele låget. Vælg gerne en farve som komplimenterer din hudfarve – gå gerne efter en gylden glitterfarve med undertoner af champagne eller lysebrun. Ovenpå den lyse øjenskygge skal du påføre en mørkere bronze farve, som skal lægges yderst på øjenlåget og i globelinjen for at definere øjet. Husk at holde dig til de samme farvenuancer og blende øjenskyggerne. De flotte nuancer af brune øjenskygger vil give dimension til looket og fremhæve din øjne på fineste vis.

For at skabe et elegant sammensat udtryk, skal du påføre vores nye Doll-Like vippe, som med dens afrundede form giver en masse volumen og dimension. Sammensætningen af vippestråene gør, at øjet vil synes større og mere åbent. Vippernes voluminøse udtryk vil derfor tilføre en masse intensitet og markere din øjne – som er det perfekte blikfang til dette glamourøse look!

Spice looket op med en fugtgivende læbestift i toner af rød eller raspberry for at supplere det klassiske look. Du kan også vælge at bruge en mat nude læbestift til at binde looket sammen, hvis du i stedet ønsker at nedtone looket.

 

Læs næste

brudemakeup
eastermakeup