Makeup tips

Tips til at få din makeup til at se naturlig ud

mascara

I teorien burde en naturlig makeup være ih-åååh så nem at lave – den ser jo naturlig ud, hvilket burde betyde en minimal indsats, ikke? 

Hvis du ligesom os nogle gange oplever, at din foundation ofte sætter sig i linjer og glider af, eller dit forsøg på at konturere dit ansigt ofte grænser til en klovne-lignende maske, så er du altså ikke alene. Klumpet, dryssende mascara og lidt for optegnede bryn – vi har prøvet det allesammen.  

Heldigvis har vi her på DUFFBEAUTY samlet et par nemme tips til, hvordan du kan lave et naturligt makeup look, eller et såkaldt no-makeup makeup look. Så læs med her for at få inspiration og råd til en nem, hurtig og naturlig makeup.

1. Tilpas din makeup base

En nem måde, at få en mere naturlig makeup base på, er at blande lidt fugtighedscreme i din foundation. Det vil give en let dækningen og give huden en jævn, naturlig finish. 

For en glødende og naturlig ansigtsmakeup kan du eksempelvis tilføje en smule af MAC's Strobe Cream til enhver foundation. Da cremen er vitaminspækket og fugtgivende, vil den øjeblikkeligt skabe en blød, lysende glød og opfriske kedelig og træt hud. Bestemt et tip, du bør skrive bag øret!

2. Påfør concealer anderledes

Det kan være fristende at gå all in på concealer for at dække de store poser og rander under øjnene. Men som du nok allerede ved, så kan et for tykt lag concealer (eller den forkerte farve) føre til et cakey look eller endnu tydeligere rander og linjer.

Et godt tip til at skabe en mere naturlig finish, når du bruger concealer, er at se dig selv i øjnene, når du påfører. Vi har en tendens til at dække alt og bruge mere concealer end nødvendigt – ja, for at være på den sikre side. Prøv derimod at påføre din concealer mens du kigger dig i øjnene, så du kun dækker de ting, som du bemærker i det perifere syn. Husk på at folk kun ser hinanden i øjnene. De ser derfor ikke alle de andre skønhedsfejl, som vi selv ser.

For en naturlig dækning prøv LANCÔME’s Effacernes concealer, der oplyser øjenområdet på en naturlig måde og udvisker mørke rander.

3. Sunde, lange og naturlige øjenvipper

Mascara kan ofte se meget tungt og dramatisk ud (hvilket ikke altid er en dårlig ting), men hvis du forsøger at opnå et blødere udseende, så kan store og voluminøse øjenvipper være for meget.

For at skabe et naturligt vippelook bør du derfor undgå at påføre for mange lag mascara. 1-2 lag bør være nok – og så er det altid en god idé at bruge en øjenvippebukker (inden mascara vel og mærke) og rede vipperne igennem med en børste.

Mascaraen, du bruger, spiller også en vigtig rolle. Drømmer du om lange, smukke og sunde vipper, bør du gå efter en mascara med nærende og plejende ingredienser. Vores Supreme Lash Mascara er en alt-i-én mascara. Mascaraen fungerer som et øjenvippeserum, da den er beriget med seks nærende ingredienser, der giver sundere, fyldigere og naturlige øjenvipper. Desuden er mascaraen langtidsholdbar, tåreafvisende og hverken drysser eller klumper!

Du er ikke langt fra drømmen om sunde, lange og fyldige vipper, hvis du bruger Supreme Lash Mascara. Se med her, og lær hvorfor mascaraen er sund for dine øjenvipper. 

4. Den smarte måde at konturere ansigtet

Bliver du også helt skræmt væk af alle de skøre kontureringsvideoer på Instagram og TikTok? Du er ikke den eneste... Men teknikken er faktisk mere enkel, end du tror, hvis du gør det korrekt!

Brug en mat bronzer og stryg et let lag under kinderne - start fra toppen af dit øre og stryg ind mod kinderne. Undgå at påføre for meget og alt for tæt på hjørnet af læben. Det skal se defineret men naturligt ud, så hellere for lidt end for meget!

Det er også en god idé at bruge det, der nu er tilbage på børsten, til at stryge hen over panden ved hårgrænsen og lidt henover næseryggen.

5. Gå efter definerede bryn, ikke dramatiske

Når det kommer til at lave naturlige øjenbryn, så bør hovedreglen være at gå efter et defineret look. For at skabe naturlige og luftige bryn, kan du med fordel bruge DUFFEBEAUTYs perfekte brynduo, der giver smukke, sunde og definerede bryn.

Hvis du oplever at have huller i brynene, eller der måske er langt mellem brynhårene, skal du starte med High Define Brow Pencil. Brug øjenbrynsblyanten til at indramme og fylde brynene ud. For at give brynene et naturligt udseende, skal du huske at bruge den anden ende af brynblyanten til at børste farven ud og hårene på plads. 

Efter du har fyldt dine bryn ud, skal du bruge High Define Brow Gel til at sætte brynene og for at give ekstra fylde til hårene. Udover at bryngelen giver et ultrastærkt hold, så tæmmer den faktisk brynene med dens plejende ingredienser, som giver naturligt, fyldigere bryn. Bryngelen har nemlig en unik formular, da det er en 3-i-1 gel, der plejer, definerer og former brynene – så den er perfekt til at skabe et langsigtet resultat og en øjeblikkelig brynstyling.

Drømmer du om fyldige, sunde og velplejede bryn? Så kig med her, hvor du kan blive klogere på, hvorfor DUFFBEAUTYs brynprodukter plejer og giver sundere bryn.

 

Læs næste

eyeliner
Nemme og uhyggelige Halloween makeup-idéer til 2022