Trends

Makeup trends efterår og vinter 2020

Makeup trends efterår og vinter 2020

5 makeup trends der hitter efterår og vinter 2020  

Sommeren er for længst ovre, og vinterens mange fester nærmer sig med hastige skridt. Derfor har vi dykket ned i de mange makeup-trends for vintersæsonen, som allerede begynder at dukke op i vores Instagram feed. Vi vil hjælpe dig med at være på forkant med hverdags- og festlooket til de kolde vintermåneder. 

Ansigtsmasker, der skal beskytte mod corona, ser ud til at være kommet for at blive - i hvert fald for en stund. Derfor spår vi, at det særligt vil være smuk øjenmakeup, der for alvor vil komme i fokus denne sæson. Så måske det endelig er nu, du skal give dig i kast med sprudlende farver, den drilske eyeliner eller et par elegante kunstige øjenvipper. 

Blandt vinterens tendenser er der lidt for enhver smag. Så uanset hvilket look du foretrækker, finder du forhåbentligt noget du kan lide. Og ellers er det ingen hemmelighed, at et makeup look indbyder til individuel tilpasning og kreativitet. Så det er bare at komme i gang.

Vinterlook 1: Kreativ eyeliner

Denne trend indeholder utroligt mange undertrends. Hvilket afspejler muligheden for at fremvise sin individualitet og lysten til at være kreativ gennem makeup. Vi vil derfor tage fat i et par af de undertrends, som vi for alvor ser, når det kommer til brugen af eyeliner for efterår og vinter 2020.

Hvorfor vælge en farve, når du kan vælge to? Denne trend gælder egentlig både for eyeliner og øjenskygge, men vi har særligt set den blive udfoldet i kombination med eyeliner. Vælg to helt forskellige farver, som dog helst skal gå godt i spænd, og brug dem sammen på øjenlåget eller individuelt fordelt med én farve på det øvre og én på det nedre øjenlåg. Dette look giver rig mulighed for kreativitet. Afhængigt af farvevalget kan du skabe simple og elegante looks til hverdag, eller gå all in med en farvefest til de festlige aftener.  

Er den svævende eyeliner kommet for at blive? Måske ikke, men til vintersæsonen 2020 er den i hvert fald svær at komme uden om. Denne trend kommer både i en skarp og en udvisket version, med klare, prangende farver eller naturlige nuancer. Lav tom plads mellem dine streger, og lad linjerne tale for sig selv. Denne trend kan uden problemer kombineres med både hudfarvede, monotone nuancer, eller glimmer og farver i alle regnbuens farver. Slip din fantasi løs.  

Vinterlook 2: Smukke røde læber

De røde læber forsvinder ikke i nærmeste fremtid. Og dette er der en rigtig god grund til. Røde læber er en klassiker, og er et look, der ser godt ud til alle. Kombinerer du de røde læber med en simpel øjenmakeup, får du et elegant look perfekt til både hverdag og vinterens mange julefrokoster. 

 

I forlængelse af trenden med de røde læber, er et mørkere vampyr-agtigt look begyndt at vinde frem. Hemmeligheden til at opnå dette look er at vælge den helt rette nuance. Særligt de mørke nuancer i bordeaux  eller, hvis du er rigtig modig, nuancer med et hint af lilla. Uanset hvilken farve du ender med, kan du aldrig gå galt, med et par røde læber. 

 

Vinterlook 3: Lette og naturlige bryn

Øjenbrynmoden er om noget en ting, som er konstant skiftende. Fra tynde og klart definerede bryn til nu lette og naturlige. I vinteren 2020 skal dine øjenbryn være fluffy, men samtidig let markerede. Det er nu ikke længere de optegnede og snorlige bryn der er i fokus, men derimod de naturlige. Anskaf dig en god bryn-gel og leg med det naturlige, dog fortsat lettere kontrollerede look. 

Vinterlook 4: Naturligt look med lange vipper

I forlængelse af de naturlige bryn kommer det fulde naturlige makeup look. Her er der fokus på brugen af hudfarvede og monotome farver, som komplimentere din hudtone. Der benyttes hverken kraftige farver på øjenlåg eller mund, og målet er at skabe et simpelt og naturligt look. For denne trend er fokus ikke at opnå et classic no-makeup makeup look, men derimod blot at opnå et simpelt look med naturlige farver og koordinering af farverne på læber og øjenlåg. Denne trend bliver hurtigt en modsætning til de frembrusende og farvefulde øjenlåg. 

Sæt ekstra fokus på dine øjne med en god mascara eller ved at tilføje et par falske vipper med et naturligt look

Vinterlook 5: Opsigtsvækkende øjenskygger

Denne trend er ikke for de farveforskrækkede eller de som leder efter et enkelt look til hverdagen. Her er der nemlig fuld knald på farverne. Kombiner flere forskellige farver eller hold dig til en farve i forskellige nuancer, og skab et iøjnefaldende men elegant look. I forlængelse af denne trend, er også neon farver kommet frem på hylderne. Disse er det perfekte valg til de mørke og kedelige vinterdage, som til tider har brug for lidt ekstra lys og glæder.

Lilla var en farve, der allerede tittede frem i foråret, men den er kommet for at blive, og vil fortsat dominere i vinterens mørke. Giv dit klassiske smokey eyes look en update med en omgang lilla, og vær ikke bange for at eksperimentere med lag på lag effekten.

Vores bedste råd til en trend som denne, hvor der er fuld fokus på øjnene, er, at holde resten af dit look simpel. Hold dine læber bare, eller benyt en læbefarve som enten komplimentere farverne på øjenlåget eller matcher din hudfarve.  Lad dine øjne fortælle historien, og tilføj et par øjenvipper for at fuldende looket. 

Læs næste

Black Friday hos DUFF: De unikke fund