Extended Lash-guide
1. Less is more! Påfør et tyndt lag Pro Bond direkte under dine naturlige vipper, ca. 1-2 mm over den våde kant. Påfør produktet kun på den nederste 1/3 del af dine naturlige vipper og undgå at børste igennem vipperne som man ville gøre med mascara.
2. Derefter påføres dine Premium Clusters. Det er helt op til dig, om du starter med at påføre dem fra inder- eller yderkrogen af dit øje. Placer Clusternes under dine naturlige vipper, ca. 1-2 mm over den våde kant.
3. Klem forsigtigt vipperne sammen ved hjælp af vores specielt udviklede Pro Lash Applicator. Vi anbefaler at holde let tryk i cirka 30 sekunder for at sikre optimal holdbarhed.
4. Påfør til sidst et lag Pro Seal langs vippekanten for at fjerne den klæbrige fornemmelse og forlænge holdbarheden.
Undgå at komme i kontakt med vand de første 6-8 timer efter påsætning.
Sådan fjerner du dine Premium Clusters:
Påfør Pro Remover på vipperne og vent i 30-60 sekunder. Fjern buketterne forsigtigt. Påfør derefter Pro Remover direkte på toppen og undersiden af dine naturlige øjenvipper og vent i 1-2 minutter. Børst herefter dine naturlige vipper forsigtigt igennem med en spoolie for at fjerne eventuelle limrester.
Værd at vide: Vores Pro Bond & Seal er udviklet til at give dig et holdbart, salon-ligende look, der stadig er sikkert til hjemmebrug. Når du er klar til at fjerne dine Clusters, så forhast dig aldrig. Det er vigtigt at dedikerer god tid til aftagningsprocessen og være tålmodig.
Gå til vores FAQ side
Makeup trends for sommer 2022

Sommer 2022 rammer en hedebølge af smudged eyeliner, lyse neoner og optegnede læber – så der er noget for enhver smag! Er du i tvivl om, hvilke makeup-trends der kommer til at dominere sommersæsonen og florere viralt på Instagram? Så kig med her, hvor vi har samlet ni af de største makeup-trends for sommer 2022, som du skal kende.
1. Smudged Eyeliner
Smokey eyes har fået en nyere fortolkning, hvor det kraftige øjenskygge-look har fået et blødere, sofistikeret udtryk. Smudged eyeliner-trenden kommer til at dominere sommersæsonen, for den uperfekte eyeliner spiller hovedrollen, og de dramatiske øjne er en trend, der er kommet for at blive!
Det du skal bruge er blot din almindelige, sorte eyeliner (en eyelinerblyant er nemmest at udtvære), og en smal, tæt øjenskyggebørste til at blende og blødgøre linjerne.
2. Guld øjenskygge
Den mest glamourøse makeup-trend for sommeren 2022 er guldøjenskygge. Der er intet, der vil få dig til at føle dig mere klar til sommerens fester end en superpigmenteret guldøjenskygge, voluminøse vipper og dramatisk, smudged eyeliner.
3. Nude lipliner
90’erne har fået sit comeback, for liplineren og de glossy læber har stjålet rampelyset i bybilledet! Lipliner-trenden er et af de fineste men også nemmeste looks at genskabe. Du skal blot bruge en nude matte læbestift, en lipliner, der er en til to nuancer mørkere, og en klar lipgloss. Start med liplineren og fyld derefter dine læber ud med den matte læbestift. Top looket af med lipglossen, der giver den helt perfekte glans og et skinnende udtryk.
4. Neonfarver
Er et skift i sæsoner din foretrukne undskyldning til at eksperimentere med farverige makeup looks? Så er denne trend lige noget for dig – for lyse og dramatiske neonøjenskygger baner vejen for sommerens hotteste trend!
Vi er faldet pladask for denne farvestærke trend og Kylie Jenners gule og neon-pink øjenmakeup! Trenden er bestemt vovet, men særdeles også en super fin måde at tilføje et farverigt og legende touch til sommer-makeuppen.
5. Farverig eyeliner
Denne farverige eyeliner-trend er en fantastisk nyhed til alle jer, der synes, at den neonstærke øjenskygge er lidt for vovet, men alligevel gerne vil prøve kræfter med en farverig øjenmakeup. Eyeliner-trenden er sommerens svar på leg og personlighed – for det er kun fantasien, som sætter grænser for eyelinerfarven.
Kombinationen af den farverig eyeliner langs de nederste vipper og de nude læber er et look, som mange af os drømmer om at kunne bære til hverdag - og nu har vi endelig fået chancen!
6. Floating Eyeliner
Er du god til at lægge en winged eyeliner? Så bør du bestemt prøve denne mere udfordrende version af det klassiske cat-eye look. Makeup-trenden kræver dog lidt håndelag og teknik – men med lidt øvelse kan du bestemt genskabe denne fede eyeliner-trend!
Du kan genskabe looket ved at bruge en flydende eyeliner med en filt-tip spids, der gør det nemmere at tegne de rene, skarpe linjer.
7. Varme nuancer
Her til sommer vil du helt sikkert falde over hundredvis af lækre, solbrune looks, især hvis du scroller gennem din Instagram-feed. For kombinationen af en solkysset, glødende hud og en kobberfarvet øjenskygge er et af sommerens dominerende trends - der giver den helt rigtige sommer-vibe!
Du kan derfor ikke gå helt galt i byen de kommende måneder, hvis du går efter at fremtrylle sommerkuløren ved at lægge en makeup i de brunlige og kobberfarvede nuancer.
8. Korale læber
Klassiske røde læber er en stilsikker vinder året rundt, men du kan tilføje et sommerlig præg til dine læber ved at skifte dine kølige, røde farver (som bordeaux og mørkerød) ud med en varmere nuance såsom lyse koralfarver.
9. Fluffy brows
Fluffy, fyldige øjenbryn har trendet de seneste sæsoner – og denne sommer er ikke en undtagelse. For de fyldige bryn er altid en stilsikker vinder, om end du har valgt at lægge en naturlig makeup eller er gået all-in på et glamourøst look.
Den bedste måde at genskabe de fyldige bryn på er ved at bruge en bryngel til at opnå fylde og den rette form, hvorefter du børster dine bryn opad for at glatte og forlænge hårene.