Trends

Makeup trends for efterår 2022

trends

Den kommende sæsons trends handler om at have det sjovt med makeup, uanset om det betyder, at du skal droppe din go-to cat-eye for et metallisk øjenmakeup-look, afblege dine bryn eller bytte din tinted lipgloss ud med en dramatisk lip stain. Uanset hvilken makeup-stemning du føler for i efteråret 2022, er vi sikre på, at der en trend (eller to), der helt sikkert vil inspirere dig til at prøve nye, smukke looks af.

For at få det fulde overblik over, hvilke makeup-trends der kommer til at dominere efterårssæsonen og florere overalt på Instagram og TikTok, skal du blive ved med at scrolle!

For kig med her, hvor vi har samlet syv af de hotteste og største makeup-trends for efterår 2022, som du skal kende.

1.Blurred lips

Et ’bold’, matte læbe-look vil aldrig gå af mode, men nogle dage har vi mere lyst til en nem og let farve, der skaber et mere friskt udtryk – og det er her, at trenden ’blurred’ lips kommer ind i billedet!

Efter sommerens solbrændte, blush contouring-trend, så har de let-pigmenterede læber overtaget de røde kinder, da læberne giver den samme friske, farverige effekt - som ovenikøbet er nem at genskabe.

2. Glitrende og metalliske øjne

I det første halve år stjal de udsmykkede øjne rampelyset på catwalkene. Der er derfor ingen tvivl om, at de flunkende øjne er mere populære end nogensinde. Dog afspejler denne sæsons en ny og mere festligt indspark. For både kropsglitter, metalliske øjenskygger, nitter og krystaller hitter mere end nogensinde.

Er du ikke til kropsglitter, kan du eksperimentere med en metallisk eller glitrende øjenmakeup, der simpelthen sætter stemningen til hvilken som helst fest her til efteråret! Det er bestemt en vovet trend, men særdeles en superfin måde at løfte hele sit look på.

3. Vinyl Lips

Læber der er så glansfulde, at du kan reflektere i dem. Vi er ellevilde med vinyllæbe-trenden, fordi trenden virkelig giver plads til at imødekomme ens personlige stil, da du kan bære looket på meget forskellige måder.

Glossy, røde læber der giver et glansfuldt og blankt udtryk, ligesom trendsætteren Gigi Hadid bar looket til Met Gala 2022.

Du genskaber looket ved at bruge en lysere rød læbestift i midten af læberne, en mørkere på det yderste og topper looket af med en lipgloss.

4. Underpainting / Blush strobing

To ord som kan bruges til at beskrive denne trend: frisk og naturlig. For underpainting eller blush strobing er den trend, der giver en fornemmelse af sund hud og vindfriske kinder – som derfor giver din makeuprutine det twist, som du måske aldrig selv havde tænkt før nu.

Teknikken er ganske lige til, da du skal bruge din cremebronzer og blush under din foundation, som giver en mere seamless og naturlig blending-effekt. Brug cremede makeupprodukter, såsom en lys-pink læbestift eller creme blush, da det vil skabe et sundt, dewy finish og en nemmere påføring.

5. Afblegede bryn

Der sker noget vildt fedt og interessant med øjet, når dine bryn pludselig ikke er inde i billedet – for du har mulighed for virkelig at give den gas med øjenskygge, som giver plads til at slippe kreativiteten løs.

Afblegede bryn har været på manges læber, lige siden Kim K satte gang i trenden – så det er nok ikke til nogens overraskelse, at trenden stadig er lige så dominerende dette efterår. Tag for eksempel Lizzos blegede bryn og dybe orange øjne.

6. Feral Brows

I det seneste år har bryn fået sin del af opmærksomheden, da både brow lamination og fluffy brows har været overalt at spotte på gader og Instagram-feeds. Men nu har bryn, som kræver 0 effort og vedligeholdelse fået sin comeback. 

Nu er de naturlige bryn blevet efterårets største bryn-trend. Og heldigvis kræver den hverken behandlinger eller er tidskrævende (så du kan lige så godt pakke din pincet væk). Idéen er nemlig at bruge en brynbørste og en bryngel til at skabe definition og børste brynene ud for at give et luftigt og fyldigt look. Med High Define Brow Gel er du ikke langt fra feral brows!

7.Voluminøse vipper

Uanset hvor god din mascara er, er falsk øjenvipper nogle gange forskellen mellem lange øjenvipper og ’va-va-voom’ øjenvipper! Modellernes vipper til Brandon Maxwell efterår/vinter 2022-showet var bestemt ikke det sidste, vi ser til voluminøse, fyldige vipper!

Mangler du de perfekte par falske vipper til at udleve denne trend, så har vi vipper til enhver smag og anledning. Og er du ikke en pro til at påføre falske vipper, så skal du hvert i fald tjekke vores guide ud.

Læs næste

striplashes
Negletrends for efterår 2022