De internationale modeshows har talt, og vi har spottet de syv makeup-looks, som både kommer til at florere overalt på Instagram og TikTok, men særdeles også kan spottes på de glamourøse catwalks!
1. Contour Blush
Blush er normalt det, som får huden til at stråle og det, der fuldender makeuppen med få, enkelte strøg på kinder og kindben. Har du fulgt flittigt med på TikTok i år, så har du nok allerede bemærket trenden – for blush contouring har bevæget sig fra de sociale mediers skærme til forårets 2022 catwalks.
Der er ingen tvivl om, at blush contouring, hvor blushen lægges på kinderne, tindingerne og øjnene, er et look, der kommer til at fylde i bybilledet!
2. The New Neons
Hvorfor vente til sommer med at få de dramatiske blå, neongrønne og skrigende lyserøde øjenskygger frem? Er du ikke bange for at bruge farvestærk øjenmakeup, så er denne trend lige noget for dig – for neonfarverne spiller hovedrollen, og de dramatiske øjne er en trend, der er kommet for at blive!
3. Glossy Lips
Makeup-trends kommer og går. Så det var kun et spørgsmål om tid, før de blanke læber kom tilbage på mode. Så 00’erne har fået sit comeback, for de skinnende, glossy læber har stjålet rampelyset på catwalkene!
De blanke læber har dog fået et moderne tvist, da looket er blevet toppet med lyse koralfarver og mørke cherry-nuancer, hvor lipglossen tilføjer sit glamourøse touch!
4. Udsmykkede Øjne
Hvem har brug for concealer, når du har glitrende krystaller eller metalliske nitter spredt under øjnene? Trenden er bestemt vovet, men særdeles også en super fin måde at tilføje et ekstra udsmykkende præg til makeuppen.
De flunkende øjne, kombineret med sarte lyserøde kinder og læber, er en trend, som vi er faldet pladask for!
5. Klassiske Røde Læber
Foråret kommer til at være fyldt med friske, røde læber – og ikke kun til de særlige begivenheder. For kombinationen af den røde læbestift og de sarte øjne er et look, som mange af os drømmer om at kunne bære til hverdag, og nu har vi endelig fået chancen! Klassisk og fantastisk.
6. Bløde Pasteller
To ord som kan bruges til at beskrive både forår og dette look: Dewy og pastel. Med hud og læber, der er så glødende og friske, er et strøg af pastelnuancer på øjnene den perfekte måde at indlede foråret på!
7. Det Perfekte Match
Hvis du endnu ikke er en af dem, der koordinerer din øjenskygge til dit outfit, så er alle døre åbne for at følge denne modestrøm. Du kan nemlig ikke gå helt galt i byen de kommende måneder, hvis du går efter at matche din makeup med dit tøj!